INFORMATION OM ASBEST FRA EN FAGMAND
ASBEST
ER FARLIGT!
– og findes desværre stadig i mange bygninger
Selvom asbest har været forbudt byggemateriale i mange år og på ingen måde må benyttes længere, er der desværre stadig risiko for at blive udsat for det farlige asbeststøv.
Det sker ofte i forbindelse med vedligeholdelse og/eller ombygning samt ved nedrivning af ældre bygninger.
Trods forbuddet er asbest faktisk årsag til flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark!
Vigtig information om asbest
Vi har herunder samlet informationer om asbest, som vi håber folk kan have gavn af
HVAD ER ASBEST
Asbest er et materiale der ikke kan brænde, og er derfor velegnet til isolering og brandsikring.
Det nedbrydes heller ikke ved fugtpåvirkninger, så det har ofte været anvendt til armering i fx beton.
ER ASBEST FARLIGT
JA, det er det altså! Ved indånding af asbestfibre er der stor fare for, at udvikle asbestose (stenlunger), som er en kronisk lungesygdom.
Asbestose kan desværre føre til lunge- og lungehindekræft.
ASBEST I DIT HUS
Mange huse fra før 1980/1986 har stor risiko for at have asbest i et eller flere områder i bygningen.
Asbest har nemlig været et særdeles populært materiale inden for byggebranchen før den tid.
Asbest i tagplader
Der kan være asbest i taget på næsten 1,4 millioner bygninger i Danmark.
Efterhånden som tagene bliver slidte, hvirvler asbestfibrene rundt i luften omkring os, og de kan være særdeles farlige at få ned i lungerne. – Kilde: DR.DK
De ældre tage frigiver flere fibre, som tiden går, og de tage, som holder sig tætte og ikke af andre årsager bliver skiftet, vil i nogen grad være en tikkende bombe under folkesundheden,
– Kilde:Lars Gunnarsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.
HVOR ER DER OFTE ASBEST I BOLIGER?
Vi giver herunder et par guide-lines om, hvor der typisk findes asbest i boliger
Info om asbest i boligen
Det er desværre umuligt at se med det blotte øje, om der findes asbestholdige materialer i sit hus.
Der er dog heldigvis nogle retningslinjer man kan benytte til at vurdere om der kan være asbest i sit hus. Dette har typisk noget med årstallet for bebyggelsen af boligen. (se tabel).
Du kan faktisk ofte selv tjekke, om DU har tagplader med asbest i. Se på oversiden af tagpladen. Her er der typisk påtrykt et nummer med 5-10 cifre.
Hvis det første ciffer er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest. Er det første ciffer 4 eller 5 indeholder dit tag ikke asbest. hvis koden ikke starter med 0, 1, 4 eller 5, kan du typisk kontakte fabrikken, hvor taget er produceret, og spørge dem, hvad taget indeholder. I de fleste tilfælde er taget produceret ved Cembrit A/S.
I BBR-registreret er der i næsten 4.5 millioner bygninger i Danmark. Der er over 1,4 millioner af de bygninger, der er i risiko for at der kan være asbest i tagdækningen.
Er der asbestholdige materialer i en bygning, er det lovligt at lade dem sidde, indtil de skal fjernes ved renovering, da asbest ikke er farligt med mindre man beskadiger materialet.
Genbrug af asbest er heller ikke tilladt. Eksempelvis må en asbestholdig eternitplade ALDRIG genbruges.
Vil du være 100% sikker på om din bolig indeholder asbest, anbefaler vi at du bestiller en bygningsundersøgelse for asbest hos et professionelt firma.
Du kan også læse mere om de enkelte produkternes anvendelsesperiode i Dansk Asbestforening, asbestvejledning.
Ellers kan vi på det varmeste anbefale at kigge på ASBESTHUSET fra BFA.
Klik Her
Asbest findes hovedsageligt i:
Materiale | Kort beskrivelse | Brugt typisk i perioden |
Tagplader | Eternit plader og eternit skifer | 1930 – 1986 |
Tagpap og klæber | Alm. Tagpap og typisk sort klæber | 1930 – 1980 |
Understrygning af tag | Bitumen/asfalt | Op til ca. 1980 |
Udluftning | Støbte rør/kanaler | Op til ca. 1986 |
Støbte gulve | Eksempelvis magnesit | Op til ca. 1980 |
Vinyl gulve | Både vinylgulvet og i klæber | Op til ca. 1980 |
Linoleum | klæber og pvc plader (ofte kaldet linoleumsgulv) | Op til ca. 1976 |
Fliseklæber | Klæber til opsætning af fliser | Op til ca. 1976 |
Loftsplader | Typisk loft til erhvervsbygninger | Op til ca. 1980 |
Rør isolering | Isolering på rør oftest i rørbøjninger | Op til ca. 1986 |
Beholder bunde (vvs) | Typisk i lærred om/i bunden | Op til ca. 1986 |
Spartelmasse og fugemasse | Eks. Ved tætning af vinduer m.v. | Op til ca. 1972 |
Væg og loftsbeklædning | kakkel- og brændeovne | Op til ca. 1980 |
Får årligt kræft i lungerne grundet asbest
Dør hvert år af asbest-relaterede kræftsygdomme
kvadratmeter eternittage med asbest i dag
år kan der gå, før man bliver syg af asbest
Men HVORFOR er asbest så farligt?
Det skyldes at det har vist sig, at asbestfibre har en række særdeles skadelige påvirkninger, når de indåndes.
Asbestfibre er meget små og tynde og findes eksempelvis i støv, når man arbejder med asbestholdige materialer.
De kan faktisk blive en del tyndere end 3 mikrometer (1 mikrometer er 1/1000 millimeter).
Når diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne.
Fibrene bliver “respirable”. Dette støv er så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje.
Her kan asbestfibrene være årsag til udvikling af asbestose, lungekræft og lungehindekræft. Som om at dette ikke er nok, kan asbest trænge ud i blodbanerne
og sprede sig til de indre organer og dermed forårsage kræft andre steder i kroppen, end i lungerne – ( eks.mave og tarme )
Håndtering af asbestaffald
Ligegyldigt hvem, der står for et projekt, der involverer nedrivning eller vedligeholdelse af asbestholdige materialer, skal man være meget opmærksom på, at alt affald skal bortskaffes på en sikker og forsvarlig måde. Noget af det vigtigste er som hovedregel at følge de anvisninger man får fra den stedlige kommune vedr. asbestaffald / farligt affald.
- Asbeststøv samt stærkt støvende asbestholdigt affald
Denne type affald skal befugtes og bortskaffes i kraftige sække der lukkes lufttæt med gul tape mærket “ASBEST”.
Indtil selve bortskaffelsen skal asbestaffaldet opbevares i en lukket og aflåselig container eller lignende. Husk at mærke containeren “ASBESTAFFALD”.
Bortskaffelsen skal herefter ske efter anvisning fra kommunen, hvor affaldet skal afleveres. - Asbestholdigt affald der kan støve
For eksempel bløde loft- og vægplader og knuste skiferplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og være overdækket. På den måde afgiver det nemlig mindst muligt støv.
Bortskaffelsen skal herefter ske efter anvisning fra kommunen, hvor affaldet skal afleveres. - Ikke-støvende asbestholdigt affald
Ikke støvende asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet, f.eks. hele tagplader, samt plane plader af asbest-cement, er nemmere at håndtere.
Bortskaffelsen skal ske efter anvisning fra kommunen, hvor affaldet skal afleveres.
Herudover har eksempelvis Zimplex aftaler med flere dygtige container-firmaer, der er specialiseret i transport af asbestholdigt affald. På den måde er man sikret at affaldshåndteringen bliver foretaget på korrekt vis.
Er faren ved asbest ikke lidt overvurderet ?
Dette spørgsmål bliver vi ofte stillet. Vores svar er altid klokkeklart; NEJ
Den store dræber
- Trods forbuddet er asbest faktisk årsag til flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark.
- Allerede i midten af 1950’erne blev asbest dokumenteret som årsag til lungekræft.
- Asbesttage er i dag gamle og begynder derfor langsomt at smuldre ved udsættelse for kraftig regn og vind.
- Hvert år får 120-130 danskere konstateret lungehindekræft, og kurven stiger.
- Det varer sædvanligvis mellem 20 og 60 år, fra man har været udsat for asbest, til sygdommen opstår.
- Lungehindekræft opstår dog typisk 15-50 år efter udsættelse for asbest.
- Næsten 30.000 borgere i EU bliver hvert år syge på grund af asbest.
- Ifølge WHO forventes over 300.000 borgere i EU at dø af lungehindekræft inden 2030.
- På verdensplan anslås det, at 110.000-160.000 mennesker hvert år dør af sygdomme, der kan relateres til asbest.
De mest almindelige symptomer på lungehindekræft er:
- åndenød og smerter i brystet
- Åndenød og smerter i brystet opstår hos 90 pct.
- Vægttab opstår hos cirka en tredjedel af alle patienter.
- Hoste, træthed og feber er mindre hyppige.
Cirka en tiendedel af alle tilfælde af malignt mesotheliom opstår i bughulen (bughindekræft), og her er symptomerne udspilet mave og smerter i maven.
Hvis du har arbejdet med asbest og kan nikke genkendende til ét eller flere af de beskrevne symptomer, bør du gå til lægen.
Bemærk, at de forskellige symptomer kan have andre årsager end kræft.
Kilde til tal: 3F, arbejdstilsynet og kræftens bekæmpelse
Genbrug af materialer
Da byggematerialer kan være dyre, kan de være fristende at genbruge byggematerialer.
Dette giver også god mening – Men IKKE hvis materialerne indeholder asbest
Asbestholdige materialer
Det er som før nævnt, forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale.
Det er dog tilladt at renovere eller nedrive ejendomme, hvor der oprindeligt er brugt asbestholdigt materiale til eksempelvis taget, isoleringen os.
BEMÆRK: Højtryksrens af asbestholdige tage er forbudt.
Asbestholdige materialer, der er afmonteres, falder ned eller på anden måde bliver fjernet fra deres oprindelige placering, må ikke sættes op igen eller på anden måde genanvendes.
Arbejde med asbestholdige materialer er særligt farligt arbejde, der kræver de korrekte kompetencer, og unge under 18 år må ikke arbejde med asbestholdige materialer
Benyt fagfolk
Skal der udføres fjernelse af asbestholdige materialer fra din ejendom, anbefaler vi at du først snakker med en fagmand.
Så er du sikker på at få korrekt rådgivning. I Zimplex giver vi gerne gode råd, da vi ikke ønsker at nogen unødigt udsættes for asbest.
Det er vi nu også overbevist om, at andre gode firmaer gerne vil, da vi alle har samme mål:
Få fjernet så meget asbest som muligt fra danske boliger, og sørge for at det afleveres korrekt til deponi.
Asbest som affald
Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, fx støv, smuld og filtre skal fugtes, og man skal derefter opbevare og fjerne det i lukket, tæt emballage.
Emballagen skal være mærket med oplysning om indhold af asbest. Asbestholdigt affald, der kan støve, fx bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket.
Dette gælder faktisk også ødelagte tagplader og lign.
Bortskaffelse skal ALTID ske efter anvisning fra kommunen, og til godkendte pladser